Tag Archives: diamond

Nokia E71 – nu til test

Så kom jeg endelig i besiddelse af ovenstående mobil. Den har længe været på ønskelisten, men Touch Diamond kom i handlen før E71 – og derfor er jeg først nu kommet til at teste denne mobil. Har haft den siden i eftermiddags og må sige at det er en helt ny symbian-oplevelse. Den er lynhurtig i menuerne, som tilmed også har fået et nyt look i forhold til eksempelvis E51 som også er en rigtig fin Symbian-mobil.

Designet er i top, den ligger rigtig godt i hånden og tastaturet passer fint i størrelse så man let kan skrive med 2 fingre. Kameraet tager OK billeder i dagslys, men som sædvanlig daler kvaliteten væsentlig i aftenlys.

Opdateret
Har nu haft den i 1½ dag, og er stadig super tilfreds. Har lige opdaget at den kommer med Nokia Sportstracker, som jeg synes er et vildt fedt program. Det bruger GPS’en i telefonen, og uploader din cykeltur/gåtur/løbetur til sportstracker.nokia.com som viser det hele på kort, og med en masse statistik omkring din træning – det glæder jeg mig til at prøve.
Jeg har lige fundet en lille præsentation af mobilen:

Opdateret d. 11/9:
Så har jeg haft den en hel arbejdsuge og E71 har klaret sig igennem med 3 ladninger – det var dog frivillige ladninger inden den har advaret mod lavt strømniveau. Den er stadig lynhurtig i menuerne og god at skrive på. Jeg prøvede i dag GPS’en i den sammen med Nokia Maps 2.0 som er præ-installeret, og jeg må sige at jeg blev positivt overrasket. Efter at have haft HTC Touch Diamond med i København og konstatere at den ikke egner sig til bymidte-navigation må jeg sige at Nokia’en opdaterer lynhurtigt og giver besked i god tid, og kortet står klart på skærmen.
Nu er det nok snart tid til at mobilen skal leveres tilbage, hvis jeg ikke får overbevist en venlig sjæl om at den skal jeg have som gave 🙂 Men jeg må konkludere ud fra en uges brug at dette er den bedste Nokia business mobil til dato.

Opdatering torsdag d. 18/9
Så er den købt, den er simpelthen for god til at give væk igen 🙂 Har også testet sportstracker programmet og det virker fint, dog skal man lige tjekke at gps’en er klar og startet, ellers får man ikke hele ruten med og det ødelægger lidt statistikken ;-).
Batteritiden er bare thumbs up hele vejen, jeg er ikke længere nød til at gå forbi stikkontakten hver aften derhjemme for at være sikker på at have strøm nok til næste arbejdsdag – i skrivende stund er der mere end 50% tilbage og den har ikke siddet i stikkontakten siden tirsdag morgen.

Så er lejligheden solgt

Så lykkedes det at sælge lejligheden. vi har været så heldige at finde et hus med det samme og flytter d. 15/8. Det bliver kanon og vi får meget mere plads.

Firmaet kommer nok til at køre på mere lavt blus i fremtiden. Jeg har p.t. masser at lave og behøver ikke stresse mere 🙂 Men nu må vi se hvad fremtiden bringer.

For at komme med lidt teknisk nyt, så har jeg testet et par forskellige mobiltelefoner – Nokia E51, Samsung i200 og min nyeste telefon: HTC Touch Diamond.

Nokia E51 er en helt fantastisk erhvervstelefon -god batteritid, Symbian s60 software som kan synkronisere med Exchange. Den er meget hurtigere end de tidligere symbian-modeller, jeg har ikke selv testet bluetooth med den, men de kollegaer der har haft den sammen med bilmonteringssæt har været godt tilfredse.

Samsung i200 har jeg kun lige leget en lille smule med, det er en fin standard Windows Mobile 6 mobil. God svartid, men alligevel har den nogle gange brug for en tænkepause. Den synkroniserer også problemfrit med Exchange selvfølgelig.

HTC Touch Diamond er min nye arbejdstelefon, og efter 4 dage er den stadig kanon. Den har fin reaktionstid og meget sjældent går den helt i “trance” som man nogen gange oplever med Windows Mobile. Den har den helt nye TouchFlo 3D interface, som gør at alt præsentation af enten vejr, mail eller ur foregår i HTCs eget interface, som fungerer kanon med touch. Hvis man skal læse en længere mail eller svare på en mail, kommer man ind bagved i det normale WM interface, men touch fungerer stadig. De indbyggede tastaturer virker også rigtig fint – alt efter om man går mens man skriver eller man sidder, er det forskelligt hvilket tastatur der passer en bedst. Det afhænger sikkert også hvor store fingre man har osv.
Men altså indtil videre har jeg meget få klager over Touch Diamond – selvom jeg var skeptisk allerede inden pga. det er en Windows Mobile – og jeg har tidligere oplevet mange irriterende momenter som ventetid og stabilitet.