Tag Archives: acer

Jolicloud – Alpha test

Så har jeg langt om længe fået min invitation til alpha testen af et nye “OS” til netbooks. Når jeg skriver “OS” er det nok mest fordi at det bare er en Ubuntu med en fin skal udenpå, der gør det mere egnet til netbooks. Denne tilretning er nu lige præcis nok til at jeg vil anbefale den til de som kører så meget så muligt via webbaserede tjenester som Gmail, twitter og Facebook. Alle sådanne “applikationer” er der lavet customized versioner af til Jolicloud som man kan finde i en oversigt over programmer der kommer frem når man starter computeren op første gang. Den måde det fungerer på er at Jolicloud folkene har lavet deres eget “lille” management/kontrolpanel, som gør at man kan tjekke for opdateringer til Jolicloud/Ubuntu separat, og installere de programmer som Jolicloud har klargjort. Man skal på intet tidspunkt gøre noget i Terminal-programmet eller andre steder som man så tit skal når man kører på en Linux-distro for at få alle enheder til at virke. Af samme årsag er der også lavet en kompabilitets-liste over hvilke netbooks Jolicloud understøtter og “supporterer” (via Twitter)
Programmer er lavet via et Firefox plugin der hedder Prism, det gør at man kan gemme web-tjenesten som en applikation og nøjes med kun at se selve webindholdet og ikke adresselinjen og andet der normalt vises i en browser, dette gør at indholdet passer bedre til de små skærme der findes på netbooks.

Jeg kører det i øjeblikket på min Acer Aspire One, som jeg tidligere har kørt både Ubuntu 8.04, Windows XP og Windows 7 på, og jeg må sige at responstiden er kanon, men da der næsten heller ikke ligger noget indhold på laptoppen udover Firefox så giver det måske lidt sig selv. For ikke at skræmme dem væk der ind imellem bruger office-pakken, så kan man installere OpenOffice pakken igennem Jolicloud-systemet også.

Jeg glæder mig til at se hvor lang tid der går inden jeg begynder at mangle noget offline indhold 🙂 Med hensyn til fx. Gmail og Google Reader er de “optimerede” med Google Gears, så man kan hente indholdet ned på pc’en så det kan læses mens man er offline.