Monthly Archives: March 2010

Android 2.1 på HTC Magic

Så har jeg igen leget lidt med min HTC Magic, jeg har tidligere fået den åbnet op så jeg selv kan installere nye ROM’er(system software) og har i et godt stykke tid kørt med Cursorsense ROM, som indeholder HTC Sense interface samt MarketEnabler som gør at man kan “snyde” telefonen til at tro at man fx er fra USA hvilket betyder at man så får adgang til betalingsapplikationer, og der findes også en del applikationer i USA som ikke er tilgængelige i Europa endnu.

Nu har jeg så været igang med at lege igen og har netop installeret en ROM der hedder AM Eclair 2.1 fra udvikleren ahmgsk som er rimelig kendt i de kredse, han udvikler en hel del forskellige ROM’er til Android. For det første er denne ROM meget anderledes end de andre jeg har leget med, da min Magic nu kører med Android version 2.1 som ellers kun er beregnet til de nyedte Android telefoner på markedet(nexus one, desire og legend) men jeg må sige at Magic klarer opgaven ok, godt nok kunne man godt ønske sig 1ghz cpu’en fra Htc Desire eller Google’s Nexus One – men de fleste programmer kører ok. Dog har ahmgsk ikke fået kameraet helt til at virke, det kommer måske senere, jeg bruger ikke kameraet ret meget da det i forvejen er elendigt på Magic’en så det generer mig ikke synderligt… Dog er den nye Galleri-applikation helt genialt flot, med 3D effekter og accelerometeret får de forskellige albums til at svæve rundt. Mail applikationen til pop3/imap/activesync er også blevet standard i Android, hvilket den ikke var før version 2, og den er væsentlig flottere/bedre i denne version.

Android virker i version 2.1 så meget mere brugervenligt og gennemtænkt end version 1.5(htc magic og hero) at det giver håb for styresystemet som kun er halvt så gammelt som iPhone OS, men på grund af sin åbenhed og lette tilgængelighed har det med det samme fået massiv opbakning fra udviklere og har i skrivende stund vist omkring 40.000 applikationer mod Iphone’s 170.000.

Fed musiker – uden hjælp fra store labels

Jeg faldt for ca. 1 års tid siden over Kina Grannis på Youtube, en ung pige fra New York som sidder i sin lejlighed og optager/spiller cover-numre og egne numre. Hun synger fantastisk og hun kan få de fleste numre udført akustisk mindst lige så godt som de kendte versioner med band. Nu 1 år senere, har hun lige udgivet sin egen cd, med egne numre, helt uden hjælp fra nogen musik-selskaber. Og bare ved hjælp af hendes fans på Youtube/Twitter/Facebook kom hun ind på plads nr. 138 på den amerikanske Billboard Top200 efter den første uge. Albummet kan købes som download hos Itunes/Amazon/Emusic men det mest utrolige er at det kun kan købes fysisk via hendes eget website (www.kinagrannis.com), hvor hun også video-blogger(vLogger) jævnligt og hvor man kan høre meget af hendes musik. Det er nytænkning og udnyttelse af de sociale medier til perfektion, og jeg må sige jeg ønsker hende en lang og stor karriere, så længe hun selv styrer showet.

Så her følger et par links til musikken og pigen bag:
www.kinagrannis.com
http://www.youtube.com/user/kinagrannis?blend=1&ob=4
http://twitter.com/kinagrannis
www.itunes.com/kinagrannis
www.facebook.com/kinagrannis
www.myspace.com/kinagrannis

Bogmærke menu i Google Chrome

Hvis du bruger bogmærker meget, som undertegnede, så kan man godt savne en menu-knap til disse genveje. Som standard skal man enten have en hel linje til det eller også kan man kun se dem når man har en blank side. Men jeg har fundet en lille ændring man kan lave og så får man en knap ligesom i andre browsere:
bogmarke-menu

Gør sådan her for at få knappen frem:
Tilføj “–bookmark-menu” i stien til Chrome på din genvej, sådan her:
sti