Monthly Archives: October 2008

Gmail på mobilen

Så er google på banen med v2 af deres Gmail Mobile. Jeg har lige installeret det på min E71 og det ser rigtig godt ud, og kører rigtig hurtigt. Jeg ser frem til at teste det lidt i løbet af den kommende tid.

Jeg tester det også på min nye Nokia 6600 Slide, som er en noget “lettere” mobil, med hensyn til hvad den kan. Den kører Gmail gennem den indbyggede browser, og det kører også ret godt, og Google Reader virker også fint.

Gå til: http://m.google.com/mail For at se Gmail mobile
Gå til: http://m.google.com/reader For at se Google Reader

Første album lavet med One.com fotoalbums-applikation

Jeg har lige leget lidt med One.com’s fotoalbum-applikation, mest på grund af at de ikke kan tilbyde nok ram på deres server til at mit wordpress plugin kan lave thumbnails hvis jeg beholder billeder i deres oprindelige størrelse.

Her er “first shot”:
http://fotos.tobiasevaldhansen.dk/#0

Profiber nu endelig leveret

Så har jeg endelig fået noget ordentlig internet igen, siden vi flyttede. Jeg har levet i 2 måneder via 3’s 3G netværk, heldigvis har det fungeret upåklageligt, især den sidste måned hvor vi har kørt via Huawei E960 routeren – det er smart! Det er en anelse besværligt at skifte USB-dongler imellem 3-4 computere alt afhængig af hvilken man skal bruge internettet på – med routeren smider man bare simkortet i og ca. 10 minutter senere har man et trådløst netværk man kan bruge fra alle de PC’er man har lyst til.

Men for ca. en måned siden kunne jeg endelig bestille Profiber – og jeg må sige at fra bestilling til levering har de imponeret. Det var Profiber der skulle sørge for at kablet kom fra vejen og ind under min indkørsel og op til huset, det blev klaret på 2 uger efter bestillingen af 3 tyske gravefolk på et par timer – og man kan ikke se at de har haft gravet fliserne i indkørslen op. Herefter gik der endnu 2 uger og så ringede de fra EL:CON som sørger for tilkoblingen af fiberboxen i huset og aftalte en tid ugen efter til installationen. Da teknikeren så var syg, ringede de om formiddagen og beklagede men vi aftale i stedet en tid allerede til dagen efter, specielt dette var jeg meget imponeret over, hvis det havde været TDC var det mindst blevet 2-3 uger forsinket. Efter installationen af fiberboxen var der ikke andet at gøre end at vente. Det var torsdag boxen blev installeret og mandag ringer de fra Profiber om jeg har fået mit internet op og køre, det måtte jeg så sige at jeg ikke havde, da der ikke var forbindelse fra centralen, men et opkald på 20 minutter til kundeservice mens jeg var hjemme og så var der forbindelse og jeg fik en WAN IP-adresse. Dog kunne jeg stadig ikke surfe, men det kunne måske skyldes noget manglende konfiguration der ville komme i løbet af kort tid, så jeg besluttede mig for at køre på arbejde igen og så glæde mig til at komme hjem og surfe 🙂
Dog virkede det stadig ikke, men så ringede jeg til teknisk support og efter at have ventet i kø i 15 minutter, snakkede jeg med en tekniker i 5 minutter og han kunne med det samme se at mit internet ikke var blevet aktiveret helt korrekt og sagde at det skulle virke i løbet af 5 minutter. Ganske rigtig – 5 minutter efter var jeg igang og jeg har målt forbindelsen til at være:
Download: 12,5mbit – Upload: 14,1Mbit og det er da meget pænt når jeg kun har bestilt en 10/10 forbindelse.
Men det jeg godt kan lidt ved deres service er at man føler at de virkelig gider gøre noget for at ens forbindelse kommer til at virke. Jeg har efterhånden prøvet mange forskellige kundeservice-opkald – og jeg synes mest man snakker med nogen som bare passer deres arbejde, men ikke gør en indsats for at gøre deres arbejdsgiver populær – tværtimod bliver man tit lovet alt muligt som aldrig holder.

Test af HP Elitebook 6930p

Så har jeg modtaget HP Elitebook 6930p til test – det er en del af HPs nye produkt line-up. Jeg har den de næste 2 uger og der skal køres noget benchmark og så skal HP’en testes i generel usability. Jeg må sige efter at have siddet ved den de sidste par timer, så er det dælme en fin notebook. Den er total støjsvag – rigtig godt tastatur – og enkelte funktioner kan styres med en slags touch neden under skærmen (HP info screen, Wlan/Bluetooth, Presentation mode og volume)
Den kom præinstalleret med MS Windows Vista Business, 2gb ram, 160gb harddisk, webcam og P8600 cpu – 2,4ghz. Den gør jobbet rigtig godt, jeg har endnu ikke skullet sidde og vente på nogen ting selvom det er Vista i baggrunden. Dog vil jeg til det sige at min mistro til Vista er ved at forsvinde, så længe man bare benytter hardware der er kraftig nok, så kører Vista mindst lige så godt hvis ikke bedre end XP – og man skal jo videre på et tidspunkt – så jeg tror min næste re-installation indebærer en Windows Vista i stedet for XP – men det bliver først på min nye arbejds-PC. Hvilket nok enten bliver en HP 6930p, Lenovo X400 eller en DELL E6400 – da vi de næste par måneder tester de 3 mærker for at se hvilket vi skal køre med som standard. Jeg opdaterer denne post hvis jeg finder noget mere godt at sige om HP’en.

Opdateret 9/10-08
Så kom lidt af mistroen tilbage til Vista – jeg kan ikke længere bruge HP’en da netkortet ikke kan få en IP-adresse, og heller ikke med en manuel adresse kan den fange forbindelsen. Der er link på netkortet, jeg har afinstalleret, slettet/geninstalleret driveren, prøvet et andet netværk og et andet kabel… Vi har lidt mistanke til at det kan være Cisco’s VPN klient der har forårsaget problemet – Den blev ved med at installere sig selv efter hver genstart, men det er nu også fjernet igen – men det har ikke løst problemet. Det ender nok med en geninstallation hen over weekenden, for den er for god til bare at lade stå i et hjørne af kontoret.