Monthly Archives: September 2008

Hmm…lyst til Iphone…

Kan man ikke få App Store til andre mobiler 🙂 ?
Jeg har vildt lyst til at få fat i nogle af de programmer man hører om rundt på nettet – der bliver åbenbart kun udviklet programmer til Iphone hvis man skal tro på nyhederne. Symbian og Windows Mobile programmer, skal man virkelig lede efter hvis man vil finde noget nyt og smart til de platforme. Det kan selvfølgelig også skyldes at hvis man skal finde et iphone-program er der stort set kun et sted man behøver lede. Hvis det er Symbian, kan man starte på telefonen ligesom Iphone – men Nokias Download applikation indeholder bare kun 10-15 programmer – og det er simpelthen ikke godt nok – så skal man på nettet og selv bruge en masse tid på at finde de forskellige steder man kan hente software. Det samme gælder for Windows Mobile – Microsoft har kun selv et fåtal af programmer på deres website, dette besværliggør muligheden for at personliggøre sin mobil og virkelig få det ud af telefonen som den giver mulighed for. I Symbians nye serie(fx E71) har de indbygget en genvej, hvor man kan switche mellem 2 forskellige “indstillinger”, Business og Privat – når man får vist Business er det med ens mailbox, trådløs netværk og hvad man ellers synes man skal bruge i arbejdsmedfør – når man så slår over i Privat kommer musikafspiller, kamera og gallerigenvejene frem på Start-skærmen. Dette er et lille skridt af vejen for at gøre en Business telefon til en Allround-telefon.
Men for at komme tilbage til Iphone – så bliver jeg lige nød til at gå ind i Telia-butikken når jeg næste gang kommer forbi en. Mit privatabonnement udløber indenfor 14 dage – og det er det eneste jeg ikke har prøvet endnu. De sidste mange mobiler har været fulde af specs, men det går ofte ud over designet eller hastigheden – nu har jeg fundet en Businesstelefon (E71) der opfylder alle kravene og indtil videre bare imponerer mere og mere for hver dag. På privatsiden har jeg haft Sony Ericsson w890i det sidste halve år og den var fin den første måneds tid, men jeg synes den er blevet meget langsom, og går oftere og oftere helt kold eller genstarter uden man har brugt den, når jeg bruger kameraet går den kold og lukker kameraprogrammet efter 2 billeder pga. manglende hukommelse, selvom den gemmer billederne på memory-kortet…? Så nu skal jeg have noget der virker, så lige nu er 3 muligheder: Nokia 6220 Classic, Sony Ericsson c902/905 eller Apple Iphone. Nokia’en har alt i features – gps, 5mpixel kamera, xenon-blitz og Symbian S60 – Sony Ericsson’en har også fede features – Cybershot 5mpixel og god blitz – Iphone er en historie for sig selv men også væsentlig dyrere, og bundet til Telia som ikke kan tilbyde et netværk der udnytter telefonen fuldt ud. Dog vil jeg nok primært sidde på et WLAN når jeg vil lege i App Store, så det med 3G-dækningen betyder måske ikke så meget. På min E71 har jeg slået den over på GSM for at få bedre batteritid og ikke opleve at den falder ud når jeg kører i bilen. Det skal siges at jeg har Sonofon-simkort i den og det er efter råd fra dem at jeg deaktiverer UMTS-netværket da det ikke alle steder er lige så stabilt hos dem.

Nokia E71 – nu til test

Så kom jeg endelig i besiddelse af ovenstående mobil. Den har længe været på ønskelisten, men Touch Diamond kom i handlen før E71 – og derfor er jeg først nu kommet til at teste denne mobil. Har haft den siden i eftermiddags og må sige at det er en helt ny symbian-oplevelse. Den er lynhurtig i menuerne, som tilmed også har fået et nyt look i forhold til eksempelvis E51 som også er en rigtig fin Symbian-mobil.

Designet er i top, den ligger rigtig godt i hånden og tastaturet passer fint i størrelse så man let kan skrive med 2 fingre. Kameraet tager OK billeder i dagslys, men som sædvanlig daler kvaliteten væsentlig i aftenlys.

Opdateret
Har nu haft den i 1½ dag, og er stadig super tilfreds. Har lige opdaget at den kommer med Nokia Sportstracker, som jeg synes er et vildt fedt program. Det bruger GPS’en i telefonen, og uploader din cykeltur/gåtur/løbetur til sportstracker.nokia.com som viser det hele på kort, og med en masse statistik omkring din træning – det glæder jeg mig til at prøve.
Jeg har lige fundet en lille præsentation af mobilen:

Opdateret d. 11/9:
Så har jeg haft den en hel arbejdsuge og E71 har klaret sig igennem med 3 ladninger – det var dog frivillige ladninger inden den har advaret mod lavt strømniveau. Den er stadig lynhurtig i menuerne og god at skrive på. Jeg prøvede i dag GPS’en i den sammen med Nokia Maps 2.0 som er præ-installeret, og jeg må sige at jeg blev positivt overrasket. Efter at have haft HTC Touch Diamond med i København og konstatere at den ikke egner sig til bymidte-navigation må jeg sige at Nokia’en opdaterer lynhurtigt og giver besked i god tid, og kortet står klart på skærmen.
Nu er det nok snart tid til at mobilen skal leveres tilbage, hvis jeg ikke får overbevist en venlig sjæl om at den skal jeg have som gave 🙂 Men jeg må konkludere ud fra en uges brug at dette er den bedste Nokia business mobil til dato.

Opdatering torsdag d. 18/9
Så er den købt, den er simpelthen for god til at give væk igen 🙂 Har også testet sportstracker programmet og det virker fint, dog skal man lige tjekke at gps’en er klar og startet, ellers får man ikke hele ruten med og det ødelægger lidt statistikken ;-).
Batteritiden er bare thumbs up hele vejen, jeg er ikke længere nød til at gå forbi stikkontakten hver aften derhjemme for at være sikker på at have strøm nok til næste arbejdsdag – i skrivende stund er der mere end 50% tilbage og den har ikke siddet i stikkontakten siden tirsdag morgen.