Monthly Archives: February 2008

HP 614c er landet i DK – og bestilt…

Så er HPs nyeste smartphone Ipaq 614c på vej til test hos undertegnede(en kollega, men mon ikke man får lov at trykke lidt) – Den har været ventet siden september sidste år, men på grund af adskillige udskydelser af launch-datoen er den først landet nu. Den første shop der havde den på lager globalt (efter mit vidende) havde den i mandags og fik hurtigt udsolgt, men den er altså allerede landet her i DK og det blev hurtigt besluttet at den skal testes. Opdatering følger når den er startet op!

Opdatering:
Så har jeg haft den i brug som primær arbejdstelefon i 3 dage. Det er en OK enhed, dog ikke helt så god som forventet. Ifølge specifikationerne skulle der være en hurtig CPU og et større batteri i Ipaq’en end man har set i de sidste mange enheder fra HTC. Men hverken hastighed eller batteritid er bedre end på en almindelig Windows Mobile-enhed, desværre. Jeg har måttet holde mig i nærheden af stikkontakter for at være sikker på at klare mig igennem dagene uden at løbe tør, så det er ikke en mobil man skal have med på en 14 dages rejse i ørkenen 🙂
Det der undrer mig mest, er når man tænder enheden op, oplyser HP om på boot-skærmen at det kun er FW-version 0.77 – måske man skulle have ventet til version 1.00 med at frigive enheden – efter hver dag på arbejdet har det været nødvendig at genstarte enheden for at blive ved med at kunne forbinde til Exhange-server og POP3-mail… Den ser ellers stadig ud til at have forbindelse, men den kan bare ikke bruge dataforbindelsen.