Category Archives: mobil - Page 2

Android 2.1 på HTC Magic

Så har jeg igen leget lidt med min HTC Magic, jeg har tidligere fået den åbnet op så jeg selv kan installere nye ROM’er(system software) og har i et godt stykke tid kørt med Cursorsense ROM, som indeholder HTC Sense interface samt MarketEnabler som gør at man kan “snyde” telefonen til at tro at man fx er fra USA hvilket betyder at man så får adgang til betalingsapplikationer, og der findes også en del applikationer i USA som ikke er tilgængelige i Europa endnu.

Nu har jeg så været igang med at lege igen og har netop installeret en ROM der hedder AM Eclair 2.1 fra udvikleren ahmgsk som er rimelig kendt i de kredse, han udvikler en hel del forskellige ROM’er til Android. For det første er denne ROM meget anderledes end de andre jeg har leget med, da min Magic nu kører med Android version 2.1 som ellers kun er beregnet til de nyedte Android telefoner på markedet(nexus one, desire og legend) men jeg må sige at Magic klarer opgaven ok, godt nok kunne man godt ønske sig 1ghz cpu’en fra Htc Desire eller Google’s Nexus One – men de fleste programmer kører ok. Dog har ahmgsk ikke fået kameraet helt til at virke, det kommer måske senere, jeg bruger ikke kameraet ret meget da det i forvejen er elendigt på Magic’en så det generer mig ikke synderligt… Dog er den nye Galleri-applikation helt genialt flot, med 3D effekter og accelerometeret får de forskellige albums til at svæve rundt. Mail applikationen til pop3/imap/activesync er også blevet standard i Android, hvilket den ikke var før version 2, og den er væsentlig flottere/bedre i denne version.

Android virker i version 2.1 så meget mere brugervenligt og gennemtænkt end version 1.5(htc magic og hero) at det giver håb for styresystemet som kun er halvt så gammelt som iPhone OS, men på grund af sin åbenhed og lette tilgængelighed har det med det samme fået massiv opbakning fra udviklere og har i skrivende stund vist omkring 40.000 applikationer mod Iphone’s 170.000.

Nokia E52 – den holdte en hel uge

…Den er super god til tale…

Jeg tror det er hvad jeg kommer til at sige om Nokias nyere E-modeller. Deres nye software version irriterer mig, med bling-effekterne der skal forestille at gøre brugerfladen pænere. Den irriterer mig grusomt, den er langsomt, og fryser ofte. Messaging applikationen opfører sig fuldstændig tilfældigt, nogle gange sender/modtager den med det samme man beder den om det, andre gange går der op til et minut? Hver gang man giver en kommando er det ligesom om den lige skal tænke over den og så udfører den det ønskede når den har lyst…

Men opkald til den virker fint!

Nu er jeg tilbage på min HTC Magic, den er langsom – men det der er på den virker – den crasher næsten aldrig hele telefonen i flere minutter.

Nokia E52 – test/review efter ½ dag

Denne nye flotte erhvervsmobil fra Nokia er en værdig efterfølger til E51. Den er blevet hurtigere og softwaren er blevet opdateret til den nye Symbian S60v3 Feature Pack 2, som blandt andet giver Nokia Messaging platformen, som jeg har skrevet knap så pænt om her på bloggen tidligere… Dog vil jeg sige at det ser ud til at virke på denne mobil – det kan måske være pga. den hurtigere processor der er at finde i denne mobil. Den nye software prøver også at gøre det mere attraktivt at bruge multimedia på mobilen, men den slags skal Nokia lade være med at forsøge sig med – det er rodet og kejtet at bladre igennem billederne og de fancy effekter der er når man bladrer i billeder hakker…

MEN – som telefon/mailmodtager, der virker E52, og da det jo er det primære denne mobil er tænkt til så må den få over middel karakter men ikke helt i top…

Det er stadig for svært at få interessante programmer, i forhold til Android og Iphone er Ovi Store flere lysår bagud, dog måske på omgangshøjde med Windows Mobile Marketplace(som jeg ikke har prøvet endnu men hørt lidt om rundt omkring)… Mærkeligt at der ikke er mere udvikling på dette område når det er den mest udbredte mobilplatform i verden?

Google Android App "Listen"

Så fandt jeg lige et nyt program til at abonnere på podcasts på HTC Magic: Google Listen

Jeg har tidligere brugt programmet Podcasts og det har virket ok, dog ikke så automatisk opdaterende som jeg havde håbet og lidt for simpelt integreret i Android systemet.

Nu har Google så selv lavet et program til dette, og det ser ud til at være super godt udført. Det er helt integreret i Android, som en permanent notification man ikke kan fjerne, så længe man afspiller en podcast. Samtidig afspiller den podcasten internt i programmet, i stedet for bare at åbne lydfilen i den indbyggede lydafspiller i Android, jeg forventer at dette gør at den bedre kan huske hvis man stopper podcasten midt i det hele og gerne vil resume det samme sted senere.

Noget andet jeg synes er smart er at den laver en kø til dig med de podcasts den har downloadet, så den udvider køen efterhånden som der kommer nye afsnit, og fjerner aflyttede podcasts fra køen.

Jabra Biz2400 USB-Bluetooth Stereo headset review

Så har jeg haft et af ovenstående Jabra headset på prøve. Det må siges at have været en næsten 100% positiv oplevelse. Det er uovertruffen lyd i forhold til hvad jeg tidligere har hørt af lyd fra headsets, specielt i forhold til andre Bluetooth headsets.
Det der specielt har imponeret, er at man kan have headsettet koblet til PC’en og til mobilen samtidig, og så sørger den for at skifte til den source, man skal bruge den. Det eneste der kan drille er hvis man bruger headsettet til at høre musik, så kan den ikke automatisk koble over til den anden enhed, hvis den ringer, da den tror at man bruger bluetooth på den første enhed. Men hvis man som jeg har headsettet for at kunne bruge en softphone på PC’en, så skifter den uden indblanding fra mig over til mobilen, hvis mobilen ringer. Hvis så min softphone ringer lige efter jeg er færdig på mobilen, så skifter den bare derover med det samme…

Jeg ved ikke om det har noget med mobilen at gøre, men må hellere skrive at det er en HTC Magic, så om det er på grund af bluetooth kernen på Android er så ny at det virker så problemfrit – det ved jeg desværre ikke, men det er meget imponerende, når man ved hvor meget det kan drille når man har det samme headset koblet på forskellige enheder.

Det eneste jeg har fundet “negativt” ved headsettet indtil videre, er at folk jeg snakker med over min softphone på PC’en siger jeg snakker lavt, undtagen hvis jeg næsten sluger mikrofonen, så bliver det ok – jeg har tjekket samtlige indstillinger jeg kan finde i Windows, Jabra PC Suite og Softphone’en og der er ikke flere steder jeg kan skrue op for mikrofonen. Jeg har ikke fået noget kommentarer når jeg har ringet via min mobil, så jeg tror kun det er igennem softphone’en der er et problem.
Headsettet er forresten Microsoft OC certificeret, så det er klingende klart til Office Communicator :-) men det har jeg ikke testet.

Men på en skala fra 1-10, er dette headset på en klar 9 – og der skulle vist komme nye produkter fra Jabra om et par måneder hvor efterfølgeren kommer til Biz2400 – så det bliver spændende hvad de kan videreudvikle på dette vidunder :-)

HTC Magic – flere Home screens

Lige en hurtig update efter at have set introduktionen af HTC Hero mobilen, HTC nyeste bud på en Android mobil, med deres eget HTC Sense overlay, hvor de har udbygget Android til at have 7 Homescreens i stedet for de standard 3.

Dette kan sagtens allerede lade sig gøre med en HTC Magic eller anden Android 1.5(Cupcake) mobil. Programmet man finder i Market hedder: Open Home – Lite, dette gør også at man kan bruge de mange themes/skins/ikoner der ligger i Market til Open Home. Herefter kan man i app-listen åbne Open Home -Lite, og med det samme har man 7 Homescreens. Hvis man ønsker at indstille lidt på antallet af Home Screens og andre indstillinger i programmet, skal man på ens “Open Home – Lite”-HomeScreen trykke på Menu tasten og trykke More. Herefter kan man vælge mellem Skins-indstillinger, Program-indstillinger eller at man vil tilbage til den originale Home Screen.

Nokia Messaging…and the story goes on….

Så har man lige haft endnu en lidt træls oplevelse med den nye Nokia Messaging platform til Symbian S60. Jeg har lige haft fornøjelsen af at skulle sætte 3 stk. E75 op imod vores mailsystem (MS Exchange) og det ville simpelthen ikke lykkedes… Nu vil jeg jo mene at jeg efter at have prøvet dette ca. 80-100 gange, efterhånden burde jeg kunne få dette til at virke. Men jeg blev ved med at få en fejlbesked om at serveren krævede en sikker forbindelse og alle steder i mobilen jeg kunne finde ordene sikker forbindelse stod det til tilladt. Jeg havde fat i Nokia 2 gange og en gang sagde de at jeg skulle reinstallere softwaren, og den anden gang sagde de at jeg skulle returnere enhederne til forhandleren. Uden dog at kunne forklare mig fejlbeskeden…

Pludselig slog det mig, at det var en ny bruger som ikke tidligere havde benyttet mail på mobilen, og vi har en speciel gruppe til disse brugere og denne bruger var ikke blevet meldt ind i gruppen. Efter dette blev gjort synkroniserede telefonen efter 2 minutter. Så kommer spørgsmålet:

HVORFOR!!!??? har Nokia lavet om på fejlbeskederne i mail-programmet, så de ikke længere fortæller det reelle problem? Før når man havde glemt dette var fejlbeskeden noget lignende: “Du har ikke rettigheder til at synkronisere med serveren, kontakt din systemadministrator” – det var da noget man kunne forstå…

Det var lige lidt damp der skulle lukkes ud, dh out!

Test – Anmeldelse af HTC Magic

Så fik jeg en HTC Magic i hus! og jeg har leget med den siden jeg fik den!

Det man først ligger mærke til at den bare er skabt til nettet. Browseren i den er mindst lige så god som Iphones Safari.
Man skal dog sørge for at have et WiFi i nærheden, da den hurtigt sluger adskillige MB’s, så det er ikke uden grund at de anbefaler at man køber telefonen sammen med et dataabonnement.

Næste fede ting er Markets (App Store) her finder man alskens programmer, nogle nyttige andre knap så bevendte.

Jeg synes at man utrolig hurtigt vender sig til menustrukturen og den måde man hele tiden kan bruge kontekst-menuen(menu knappen / langt tryk på skærmen) Styresystemet er virkelig gennemtænkt, og jeg har ikke fundet nogle virkelige mangler endnu. I forhold til at dette er den første version der rammer det danske marked af Android styresystemet, så kan jeg næsten ikke forestille mig hvor meget det kan udvikle sig over de næste år, hvis man tænker i Symbian eller Windows Mobile baner, er der jo sket kæmpe skridt bare de sidste 2-3 år. Allerede nu hører jeg at der kommer stemmestyring til Google Maps, så man bare kan fortælle hvor man skal hen, og så finder telefonen selv adressen.

Responstiden på telefonen er også rigtig fin, den hakker lidt når man bladrer ned gennem lister enten i applikationer eller i menuer – men det med i applikationerne mistænker jeg mest for er fordi den loader listen løbende.

Den endelige afgørelse må lyde på at Android er kommet for at blive, men med en stor figur som Google i ryggen, så var man nok ikke rigtig i tvivl om dette. Jeg glæder mig til at se det med bedre hardware, såsom CPU, RAM og kamera. Det er lidt synd at man stadig sparer på kameraet i disse smartphones, som jo ellers koster mere end de andre modeller som har både 5-8 og 10 Megapixel kameraer.

Til sidst et lille kampråb:
4ndr0id 4ever
hehe
:-) :-D

Nokia Messaging app til Nokia E71

Sad lige her til aften og kiggede lidt efter apps på min Nokia E71, og opdagede til min store overraskelse at Nokia Messaging var udkommet til den. Dette er Nokia nye E-mail system til Symbian S60, som kommer præ-installeret på den helt nye E75 og det ser lidt mere integreret ud end det nuværende Mail for Exchange program, Nokia bruger til at synkronisere data med Exchange Server. Derfor valgte jeg fluks at downloade programmet og begyndte installationen, dog nåede jeg kun et lille stykke ind i installationen, da telefonen fortæller mig at den vil installere Mail for Exchange version 2.7…dette ville imidlertid nedgradere min eksisterende Mail for Exchange, da den allerede er version 2.9…? Så jeg stoppede installationen igen, og blev lidt frustreret – men kunne se at den endnu ikke havde lavet nogen ændringer på telefonen.

Lidt senere prøvede jeg igen installationen, og ville prøve at gennemføre installationen inkl. nedgraderingen…Endnu større skuffelse, efter den kører installation/opsætningen igennem er den eneste ændring at jeg nu er tilbage på Mail for Exchange 2.7, men mail-interfacet har ikke ændret sig overhovedet?? Jeg har fået 2 nye ikoner under Installations, E-mail og Setup E-mail, men E-mail åbner ingenting, og Setup’en åbner bare indstillingerne igen…? Dette er vist første gang jeg er blevet så skuffet over Nokias Download-funktion, hvilket jeg egentlig troede var blevet erstattet af Ovi-store, som kører på min Nokia 5800…

Nu jeg er igang med at skrive om Nokias programmer, kan jeg lige komme med en anbefaling i en hel anden kategori af programmer – Twitter-app’en Gravity til Nokia S60. Jeg har købt og installeret den både på min Nokia 5800 og min Nokia E71 og begge steder kører den kanon. Det er den eneste Twitter-applikation jeg har set til Symbian S60, der tillader billed-upload, og som bare er helt integreret med alle funktioner i Twitter. Den er helt sikkert de 70,- værd, hvis man bruger Twitter.

Blogwriter Lite

Så fandt jeg vist endeligt et program til min ipod touch der lader mig blogge fra den. Jeg finder hele tiden nye apps, og ind imellem er der nogen der rent faktisk er brugbare ;-)