Mobil bredbåndsabonnementer

Så sad man lige og skulle undersøge hvilket mobil bredbånds abonnement de gamle skal have til deres 3g router i deres campingvogn… Hold da fast et arbejde… Jeg ved fra tidligere produkter jeg har brugt i deres campingvogn, at det er nødvendigt med et produkt der bruger 3/TDC da der ikke er andet der dækker. Det ledte mig til Oister som det første og jeg havde også næsten bestilt indtil jeg begyndte at læse lidt nærmere, de skriver sørme at det kun er 3’s netværk og at det ikke er muligt at roame på TDC’s netværk, dette forringer kraftigt muligheden for dækningen på vestkysten, da det er mest GPRS dækning man finder derude…

Nå, så måtte jeg kigge direkte hos 3 og det ledte mig til 2 muligheder, enten et ubegrænset forbrug pris 299,- eller et abonnement efter forbrug(Freedom) til 50,- pr. måned og efter 50mb så 1kr pr. MB og max 399,- pr. måned. Det var liiidt dyrt, så jeg kiggede i deres pris oversigt, og her dukkede abonnementet EazyInternet Simple op, til 99,- med 1GB inkluderet og nedsat hastighed og max. 199,- pr måned, straks en bedre løsning tænkte jeg…Men dette abonnement kan jeg tilsyneladende kun bestille via hjemmesiden hvis jeg ønsker hardware, hvilket ikke har interesse i dette tilfælde, så jeg kiggede en smule videre og faldt over deres EazyInternet Tablet abonnement, til 79,- pr. måned, med 500mb inkluderet, max 7.2mbit og max. 199,- pr måned. Dette var endnu bedre, da der er måneder hvor de ikke bruger det, og 500mb rækker alligevel en del når man bare åbner 5 hjemmesider om dagen 🙂

Så efter en times søgning, så mener jeg nu at have fundet det optimale, men hvorfor har man ikke bare en stor produktside, når man nu kalder sektionen for Mobil Bredbånd – så skal jeg ikke både ind i deres Pris-ark for overhovedet at finde nogle af deres abonnementer, samt under en speciel underside til Tablets for at finde dette abonnement, plus at bestillingssiden blev helt forskellig alt efter hvad jeg ønskede at bestille, sådan en må også nogenlunde kunne standardiseres, så man kan vælge det hele til eller fra på samme side, hvilket også ville give et noget bedre overblik ved bestilling.