Nokia E7 – fejlskuddet der afgjorde Nokias fremtid?

Så har jeg haft Nokias E7 business mobil i hænderne og brugt den et par dage. Ved første øjekast er det en wow-oplevelse med flot hardware og specs ser fine ud. QWERTY-tastaturet er også rigtig fint at skrive på. Men så begynder problemstillingerne at melde sig…

Skub-op mekanismen som finder qwerty-tastaturet frem er ikke super godt fabrikeret og telefonen åbner ikke bare ved at man blødt skubber til siden af telefonen, så man tror konsekvent at man har vendt mobilen forkert så det er den forkerte side man skubber til og efter et par dage har jeg stadig ikke fundet noget der kan gøre at man kan mærke at det er den rigtige side man har fat i… Det gør at man ikke har travlt med at finde hardware-tastaturet frem og man må så nøjes med on-screen touch tasturet og her viser næste problem sig… Her har Nokia slet ikke fulgt med andre eksempler på hvordan man laver et sådant, det virker mildest talt dårligt, men det er også min oplevelse med de tidligere Nokia touch modeller.

Opsætningen med Mail for Exchange(MfE) klienten gik fejlfrit(mod Exchange 2003), hvilket var positivt og selve mail-formateringen er også blevet bedre på de nye Symbian^3 mobiler i forhold til de gamle S60 mobiler E71/E72/E90 og med qwerty-tastaturet fundet frem, synes jeg faktisk det var acceptabelt at bruge telefonen til at skrive længere svar-mails via mobilen, i stedet for at skulle finde pc’en frem. Som i de gamle udgaver af MfE er der stadig mulighed for at slå op i Exchange adressebogen.

Så kom jeg til dagligdags brug og her var telefonen som sædvanlig god Nokia kvalitet med god lydkvalitet. Dog oplevede jeg et par gange at telefonen først begyndte at ringe efter at den havde ringet 2-3 gange i røret hos den der foretog opkaldet(testede det selv fra en fastnet) det resulterede i et par mistede opkald, men det har jeg også set på Android mobiler, hvor de har haft lidt svært ved at prioritere telefon-funktionen over applikationer der kører i baggrunden.

Til fritidsbrug eller ledig tid i arbejdstiden 🙂 – her tænker jeg på applikationer og hvad man ellers kan bruge mobilen til… Her fejler det helt og aldeles for Nokia, og det må være her at de har indset at deres platform simpelthen er utilstrækkelig i forhold til konkurrenterne fra Apple, Android, Windows Phone 7 og Blackberry… Jeg prøvede at downloade et par twitter klienter fra Ovi Marked… her kom første negative oplevelse, da jeg fik beskeden om at der var en opdatering til Ovi Marked, der så fejlede indtil jeg genstartede mobilen. Selve applikationerne er håbløst bagud på både design og brugbarhed. Indstilling og brug er slet ikke så intuitivt som jeg synes man oplever med stort set alle programmer af den slags på de andre platforme, så man har egentlig mest lyst til at bruge m.twitter.com adgangen. Her ser man så også noget man ikke har set på andre touch mobiler – når man bruger browseren, kan man se en pil på skærmen, som hvis man brugte en mus… Denne kan styres med qwerty-tastaturet, et håbløst levn fra gamle Nokia dage og ikke noget der skal findes på en touch mobil, men det kan skyldes at man ikke så nemt som på andre platforme kan ramme links osv. præcist med fingertryk… Jeg prøvede et par af de installerede spil og grafikken/oplevelsen var egentlig OK, men udbuddet er bare slet ikke i den mængde som man har på de andre platforme.

Jeg må konkludere at efter jeg havde haft den i 1½ dag, så var jeg mere en tilfreds med at skifte tilbage til min LG Optimus 7 (Windows Phone 7, som der også snart kommer en anmeldese af 🙂 )

Selvom Nokia’en var af en helt ny serie som jeg ikke tidligere havde leget med, hvilket plejer at gøre at jeg bare af nysgerrighed kan få et par uger til at gå med en ny mobil, så kedede den mig sådant på grund af de manglede applikationer og brugen af de eksisterende applikationer var så ringe i forhold til standarderne på de andre platforme at jeg var mere end glad da der meldte sig en på banen til at overtage Nokia’en.

Efter at have prøvet deres endelige bud på en konkurrent til iPhone og Android, så er jeg mere end glad for at Nokia endelig fik taget beslutningen om at bruge et andet OS til deres mobiler, da deres hardware er fuldt på omgangshøjde med konkurrenterne – så jeg venter med spænding på de første modeller med WP7 fra Nokia, også fordi at de først kommer efter at WP7 får Mango-opdateringen til efteråret, hvor det ventes at de danske brugere får adgang til at købe applikationer og selve platformen også får tilføjet op mod 500 nye funktioner.