Super dag lige til historiebøgerne

Sidder lige i bilen, og læser lidt nyheder fra dagen der er gået…Her er et par stykker og de vil nok gå over i historien:

IT-Factory konkurs, direktøren har svindlet for op imod en ½ milliard kroner. Firmaet har tidligere været vurderet til op imod 8 milliarder kroner. Revisionsfirmaet Ernst & Young har været så dygtige til at gennemgå firmaets bøger at de gav firmaet titlen: Danmark bedste vækstvirksomhed…Den titel er de dog nu blevet frataget. Team CSC-Saxo Bank har netop indgået kæmpesponsor aftale, dog har de været heldige og har allerede fået 1. rate, inden konkursen indtraf. Men står til at miste ca. 30 millioner i sponsorpenge, og skal snarest finde en ny medsponsor.

Undertegnede kan kun undre sig ligesom en kommentar i radioen jeg hørte, at hvordan et firma der gik konkurs sidst i 2003, allerede kan være så stor en forretning, især fordi den er baseret på software. Computerworld har også skrevet mange beretninger om firmaet, lutter positive artikler, så det tyder ikke på meget kildekritik og research? Men det kan være svært hvis direktøren virkelig har svindlet og som Asger Jensby udtrykker det: Været Super-Intelligent og psykopatisk.