Så fik jeg mig endelig taget sammen til at finde på noget nyt, som måske kan opdateres løbende. Det har været svært at finde tid, siden jeg skiftede job for 1½ år siden, til noget der rent faktisk interesserer mig og som tager meget af min tid. Det er mit første heltids-professionelle IT-job, og nu forstår jeg bedre at nogen kan være for trætte til at sætte sig ved computeren efter endt arbejdsdag…
Som om det ikke var nok, så er jeg blevet far, d. 12/10-2007, til en søn – som selvfølgelig har sin egen hjemmeside.
Så naturligt nok er mit firma røget et stykke ned i prioteringen af min tid, derfor har jeg også måttet takke nej til en del projekter i det sidste 1½ år og fremover vil der også blive valgt med omhu inden jeg starter nogle projekter. Jeg har fået et par nye bekendtskaber som kan klare nogle af de projekter som jeg ikke selv har tid til, så send bare dit projekt, så vender jeg tilbage med mulige løsninger!
Tak fordi du kigger på hjemmesiden, og send mig en mail hvis du har spørgsmål eller er interesseret i mine ydelser.